Kæledyrsportrætter

Portrætter af heste, hunde og andre dyr

Jeg elsker at forevige mindet om et højt elsket kæledyr. At tegne og male kæledyrsportrætter giver mig mulighed for at fange den særlige essens af hvert kæledyr. Hver hund, hest, kat eller andet kæledyr har sin egen personlighed, og mit mål er at bringe denne personlighed til live.

Det er en fantastisk følelse at kunne genskabe et kæledyrs udtryk, som kan vække minder og følelser hos deres ejere. At vide, at min kunst kan bringe så meget glæde og betydning for andre, motiverer mig til at skabe kunst af kæledyr.

Jeg tilbyder

Tegning i pastel

En tegning er god til de lidt mindre portrætter. Mine tegninger har ofte papirfarven som baggrund eller en mere simpel baggrund. En tegning får et rigtig fint udtryk i en ramme med passpartout. 

Maleri i akryl

Ønsker man et større portræt på et lærred, er et maleri det rigtige valg. Her kan der også leges mere med struktur og effekter i baggrunden. Malerier kan hænges med eller uden ramme, alt efter hvilket udtryk man kan lide.

Kunde udtalelser

Jeg har ikke ord for, hvor imponeret jeg er over Malene. Hun har fanget de allervigtigste detaljer og kendetegn ved min hest, da hun tegnede ham.

Malene har været fantastisk i processen med at vælge motiv og give gode råd til valg af billede. Fra endelig bestilling til færdigt billede er der – det fuldendte og smukke resultat tager i betragtning – ikke gået lang tid.

Jeg giver Malene min varmeste anbefalinger. TAK for den smukke tegning

– Charlotte

Imponerende smukke tegninger!

Vi fik lavet tre sammensatte (hunde)portrætter og de er alle tre 100% vellykket. Det ligner hundene spot on og jeg er dybt imponeret over hvordan selv liv og glimt i øjnene gengives på tegningen.

Helt fantastisk! Og kommunikationen og servicen har været i top hele vejen igennem. Absolut mine varmeste anbefalinger

– Nicole

1000 tak
Vi er vilde med resultatet, et unikt billede!
Så fin service under processen med korrespondance om, hvad vi ønskede, lille kig under vejs på, hvad du lavede.
Tak 
– Dorthe

Jeg har fået lavet et maleri af en hest, som min kone har fået i fødselsdagsgave.

Der har været rigtig god dialog lige fra starten. Malene har lavet eksempler på de ideer jeg er kommet med.
Resultatet er blevet rigtig godt og billedet pryder nu væggen i sruen

Jeg kan varmtanbefale Malene

– Ole

De bedste anbefalinger herfra!

Vi har lige modtaget den flotteste tegning fra Malene

Ikke sidste gang vi bestiller herfra..

– Jonna

Vi købte et portræt af en højt elsket hest som en gave til en konfirmation.

Modtager og alle de mange gæster der stod og så på udpakning af gaven blev blæst helt bagover over hvor livagtig den var – der var stor overraskelse over at det var håndlavet og ikke et fotografi – og der blev virkelig snakket om gaven hele dagen som stjal ret meget af opmærksomheden.

Jeg har aldrig i mit liv set et portræt så veludført og livagtigt, og hele bestillingsprocesen var behagelig og Malene var super flink og hjælpsom hele vejen igennem.

Kan kun give de varmeste anbefalinger

– Line

Vanvittig dygtig til sit arbejde! Hun er sød og svare hurtigt på diverse spørgsmål man måtte have.

Jeg kan klart anbefale at få tegnet et billede hos hende og jeg er mere end ovenud tilfreds med det billede hun har tegnet til mig!“

– Nadja